Lovgivning for droneflyvning i Danmark
Når du skal flyve med drone i Danmark, skal du både følge de fælles europæiske regler og de danske droneregler.
Der er fælles procedurer for operation af droner i hele EU. Det betyder, at du som fjernpilot skal overholde nogle regler for flyvning, der er universelle for alle fjernpiloter indenfor EU, og at du som fjernpilot kan bruge dit danske dronecertifikat i alle medlemsstater og et antal EØS-lande. Udover de fælleseuropæiske regler, skal du også overholde reglerne i dronebekendtgørelsen, som er nogle supplerende bestemmelser til den europæiske lovgivning.
Vi har samlet en oversigt over alle reglerne nedenfor, så du kan danne dig et overblik:
- De europæiske regler for flyvning med droner kan findes i forordningerne (EU) 2019/947 og (EU) 2019/945.
- De supplerende danske regler kan findes i dronebekendtgørelsen BEK 1649 af 2023 og dronebekendtgørelsen BEK nr. 527 af 2025.
Du kan finde den samlede lovliste nederst på siden.