Droneregler indenfor EU
Hvis du overvejer at tage dronen med på sommerferie eller rejse i udlandet, er det vigtigt du læser op på rejsedestinationens droneregler.
Indenfor EU og en håndfuld europæiske lande styrer den fælleseuropæiske droneforordning de overordnede regler for flyvning med drone som f.eks. den maksimale flyvehøjde på 120 meter samt hvilket dronecertifikat, der passer til hvilken drone.
De enkelte lande kan dog også have supplerende nationale regler, som fx om geografiske dronezoner, som bestemmer hvor man ikke må flyve, og hvor man skal holde sikkerhedsafstande. I Danmark er kravet om 150 meters afstand til politistationer fx en national bestemmelse.
Skal du til et af de lande, der er tilknyttet EASA-samarbejdet (EU og EØS-lande), kan her du finde links til de forskellige landes hjemmesider, deres regler og dronezoner-kort.