Hvad er PDRA-G?
De generelle prædefinerede risikovurderinger (PDRA-G) er foruddefinerede operationer, hvor EASA allerede har lavet risikovurderingen for dig.
For at flyve i henhold til en PDRA-G skal du:
- Udarbejde en operationsmanual.
- Udfylde en krydsreferenceliste.
- Overholde uddannelseskravene for den pågældende PDRA.
- Overholde alle krav til operationelle begrænsninger.
- Indsende operationsmanual og krydsreferenceliste til Trafikstyrelsen.
- Få en operationstilladelse af Trafikstyrelsen.
Alle PDRA forudsætter en drone med en maksimal dimension på 3 meter. Du finder alle detaljerne i AMC/GM-materialet til Artikel 11 i (EU) 2019/947.
Fælles for PDRA-G er, at flyvningen foregår BVLOS. For nuværende kræver dette en etablering af en luftrumsreservation. Dette kan du læse mere om i Vejledning til VLOS over 120 meter og BVLOS-flyvning i Danmark
Det er vigtigt, at alle kravene til den pågældende PDRA-G opfyldes, og at du ikke kun udvælger de elementer, som passer ind i din operation.