Hvad er LUC?
LUC står for Let UAS-operatørcertifikat. Hvis du er droneoperatør med mange og komplicerede droneoperationer, kan du vælge at ansøge om et Let UAS-operatørcertifikat.
Med et LUC får din virksomhed tilladelse til at planlægge og godkende egne droneoperationer, men det kræver, at din virksomhed er i stand til at kunne opretholde flere forskellige funktioner, og er i stand til at udvikle og vedligeholde et sikkerhedsledelsessystem.
Et LUC udstedes med ubegrænset varighed og forbliver gyldigt, så længe at du som droneoperatør overholder de relevante krav og lovgivning. Et LUC kan bruges i alle EU’s medlemslande og kan ikke overdrages til andre.